§1 Foreningens formål
1. Stk1. Street Copenhagen er en forening, hvis formål er at etablere, støtte og udbrede
medskabende kultur- og idrætsaktiviteter, events og idérige miljøer, der er attraktive og
tidssvarende for børn og unge mellem 0-30 år i og omkring København. Visionen er, at børn og
unge får mulighed for at blive medskaber i deres eget lokalmiljø og kan være med til at inspirere og
udvikle Københavns by- og gademiljø til gavn for alle borgere i København på tværs af
aldersgrupper, etnicitet, kulturelle tilhørsforhold, fritidsaktiviteter etc.
2. Stk2. Street Copenhagen er en organisation, hvis grundelement består i at støtte og rådgive børn
og unge til at etablere events og projektforløb som har deres interesse. Det betyder, at Street
Copenhagen forpligter sig til at give børn og unges ideer liv og næring og støtte dem i processen
før, under og efter et projektforløb. Endvidere er det Street Copenhagens ansvar at udbrede de
respektive projektforløb og events til organisationens netværk og samarbejdspartnere.
3. Stk3. Gennem medinddragelse af foreningens medlemmer, er det Street Copenhagens opgave at
sikre, at events og projektforløb ikke kun er til gavn for enkelte personer, men kan være med til at
styrke Københavns generelle by- og gademiljø.
4. Stk4. Street Copenhagen forpligter sig til at have fast ugentlige holdaktiviteter, hvor formålet er at
være sammen med andre om en interesse. Aktiviteterne skal have et læringssigte.
§2 Hjemsted for foreningen
5. Stk1. Street Copenhagen har hjemsted i København. Foreningen opererer matrikelløst i
Københavns byrum og er ikke bundet til én lokation.
6. Stk2. Adressen for foreningen er Støberigade 33, 3. sal dør 4,
§3 Medlemmer af foreningen
7. Stk1. Street Copenhagen er en organisation, der appellerer til børn og unge i alderen 0-30 år.
Formelt er der ingen aldersgrænse for at tegne et medlemskab i organisationen, så længe man er
indforstået med, at de respektive, aktiviteter og projektforløb og events er målrettet ovenstående
aldersgruppe
8. Stk2. Et medlem optages formelt i foreningen ved at oplyse relevante personoplysninger
samt indbetale halvårligt kontingent.
§4 Eksklusion
9. Stk1. Hvis et medlem af Street Copenhagen modarbejder organisationens formål, kan den
nærværende bestyrelse beslutte at ekskludere vedkommende (se ovenstående for organisationens formål).
Det ekskluderende medlem har mulighed for at få behandlet eksklusionssagen ved generalforsamlingen.
10. Stk2. Medlemmer som indgår i et samarbejde mellem Street Copenhagen og en anden
samarbejdspartner kan ekskluderes fra foreningen i tilfælde af misligholdelse af aftaler, som er indgået
mellem Street Copenhagen og den aktuelle samarbejdspartner.
§5 Generalforsamling
11. Stk.1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
12. Stk.2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i 1. kvartal og indkaldes med mindst
tre ugers varsel med angivelse af dagsorden.
13. Stk.3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest
ugedagen forinden har meldt sig ind i organisationen som aktivt medlem. Der kan stemmes ved
fuldmagt. Stk.4.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
a. Valg af dirigent
b. Valg af referent
c. Valg af revisor
d. Bestyrelsens årsberetning til godkendelse
e. Regnskabsaflæggelse
f. Behandling af indkomne forslag
g. Godkendelse af budget
h. Godkendelse af Kontingent
i. Valg af formand
j. Valg af næstformand
k. Valg af 3-7 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
l. Valg af revisor og en revisorsuppleant
m. Eventuelt
14. Stk.5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde
senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være
bestyrelsen i hænde senest tre måneder forud for udgangen af den måned, hvor den ordinære
generalforsamling skal afholdes.
15. Stk.6. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen
af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres
af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges,
foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne personvalg anvendes reglen om simpelt flertal/
pointmetoden/ prioriteringsmetoden.
§6 Ekstraordinær generalforsamling
16. Stk.1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt
eller når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det overfor
formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er
kommet til formandens kundskab.
17. Stk.2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.
§7 Ledelsen i foreningen
18. Stk1. Organisationens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden formanden består
af en kassér og op til fem bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen kan vælges både på en ordinær og
ekstraordinær generalforsamling for en 2-årige periode.
19. Stk.2. Bestyrelsen leder organisationen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og
generalforsamlingens beslutninger.
20. Stk.3. Senest 30 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor
bestyrelsen af og blandt sine medlemmer vælger kasserer, sekretær og andre tillidsposter der findes
relevant. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling.
21. Stk.4. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte
underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.
22. Stk.5. Formanden - og i vedkommendes fravær et andet bestyrelsesmedlem - indkalder og
leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner
det nødvendigt, eller mindst to medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden. I
sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til formandens kundskab.
Dog skal der som minimum afholdes fire bestyrelsesmøder i løbet af et kalenderår.
8 Økonomi, regnskab og revision
• Stk.1. Organisationens regnskabsår følger kalenderåret.
• Stk.2. Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for budget samt regnskab.
• Stk.3. Organisationens regnskab føres af kassereren, der tillige fører organisationens
medlemsregister.
• Stk.4. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer.
§9 Tegningsregler og hæftelse
• Stk.1. Organisationen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og min. et bestyrelsesmedlem i
foreningen. Ved optagelse af lån og ved salg/ pantsætning af fast ejendom tegnes organisationen af
den samlede bestyrelse.
• Stk.2. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der
påhviler organisationen.
§10 Vedtægtsændringer
• Stk.1. Nærværende vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal til en generalforsamling, hvor
ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
• Stk.2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages
på.
§11 Opløsning
• Stk.1. Opløsning af organisationen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende
generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
• Stk.2. Organisationens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i §
1 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål, der styrker civilsamfundet i København.
Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.
§12 Datering
• Stk.1. Således vedtaget på organisationens stiftende generalforsamling den 02.01.19 og senest
ændret på den ordinære/ ekstraordinære generalforsamling den 26.01 2021.